Vi lever i en verden, hvor hverdagen afhænger dybt af energi, elektricitet og vand. Overforbrug af disse ting kan skade vores miljø, og det er derudover en dyr tilværelse, at overforbruge energi og vand i hjemmet. Ønsker du at spare dine penge i hjemmet? Her er tre besparelser, du kan prøve.
Energiklasse
Der findes rigtig mange apparater, som spiller en rolle i vores hverdag, der har brug for elektricitet for at køre. Nogle bruger kun strøm ved hver enkelte brug, og andre står løbende og bruger strøm som fx dit køleskab eller din fryser. En god besparelse, du kan gøre her, er at købe hvidevarer og apparater, som har en god energiklasse. Skift det gamle køleskab ud med en energiklasse A plus for maksimal udnyttelse af energien.
Vores lys og lamper står også ofte tændt i flere timer, så det er også et rigtig godt sted at spare. Men i stedet for en spare-pære, så skift over til led pærer. Faktisk har en led pære næsten dobbelt levetid som spare-pæren, og den kan spare 80% af din strøm, frem for spare-pæren der sparer 75%. Du kan sagtens købe billige led pærer i butikker eller på nettet, så det er en let besparelse at gøre sig.
Boligens isolering
Ofte kræver det meget mere energi at varme et ældre hus op end et nyt. Hvis det trækker meget i din gamle bolig, kan det nemlig være fordi, den ikke er isoleret grundigt nok, ligesom de nybyggede boliger bliver. Så en god besparelse, du kan gøre dig på varmeregningen, er derfor at få isoleret din bolig bedre.
Opsaml regnvandet
Vi bruger rigtig meget vand i hverdagen, og hvis du har en frodig have, kræver det også vand at holde alle planterne i live. Prøv derfor at samle regnvandet i en beholder, så det kan bruges til haven.